søndag den 3. juni 2012

Opskrift: Marengs ♥

Jeg har fået noget inspiration, ved at kigge lidt rundt på andre blogge, og vil nu begynde at skrive opskrifter, som jeg synes er helt vildt lækre!
Idag: Marengs, helt almindelige marengs, som er super lækre :-)

Ingredienser: 
2 æggehvider
100 gram sukker
Hvis man vil, kan man putte 2 tsk. eddike i, det gør dem lidt mere samarbejdsvillige

Æggehviderne piskes meget stive, og gerne lidt ekstra, inden eddiken og halvdelen af sukkeret kommes i. Pisk igen til det hele er sejt (vend skålen, og så skal det blive siddende i toppen, uden at glide ned), og vend så resten af sukkeret forsigtigt i.

Dejen kan tilsættes hakkede mandler eller hakkede valnøddekerner hvis man har lyst, så det får lidt mere "bid".

Sættes i små toppe med to teskeer eller spiseskeer, alt efter hvor store man synes de skal være, på en plade med bagepapir.

Sættes i en forvarmet ovn. Bages i 1 time, ved 110 grader og tørres med ovndøren på klem. Når de løsner sig, er de færdige.

Afkøles på en rist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar