lørdag den 6. oktober 2012

Mit liv.. ♥

Hej folk!
Jeg ved godt det her virker så "kliché", men nu har jeg lyst til at skrive om mit liv. Jeg har faktisk overvejet længe at skrive sådan et indlæg, jeg har bare ikke taget mig sammen til det før nu.
Jeg blev født 15. april 1997 på Skejby Sygehus i Århus, omkring klokken 23:38 om aftenen. Jeg boede med min far, mor og storesøster på Randersvej i Århus til jeg var halvandet år gammel, og det var så der jeg flyttede første gang. Vi flyttede så til Bendstrup, en lille flænge som ikke så mange kender, men som man faktisk burde kende, de har de bedste pluk-selv jordbær og ærter! Nå, back to the story. Der boede jeg til jeg var 6, hvor mine forældre blev skilt. Min far fik en ny kæreste og min mor flyttede. Dengang tog det ikke så hårdt på mig, da jeg ikke forstod hvad det betød at de blev skilt. Min far og hans kæreste flyttede rundt mange gange, mens min mor kun flyttede 2-3 gange. Da jeg så kom op i 3. klasse eller deromkring begyndte jeg at forstå hvad det EGENTLIG betød at de var blevet skilt. Jeg lukkede mig lidt inde i mig selv, og jeg snakkede ikke rigtigt med nogle. Mine lærere og de andre piger fra min klasse opdagede det, og valgte at tage en snak med mig. Jeg begyndte at snakke mere med de andre piger og omkring 5. klasse snakkede jeg især med en enkelt pige, som jeg var sammen med hver dag. Hun var min bedste veninde. Som de fleste andre almindelig piger i den alder, var der  problemer i pigegruppen, de andre piger valgte at splitte mig og min veninde lidt op. Jeg begyndte at hænge med "lederen" i pigegruppen. Jeg tror godt nok det her var i 5. klasse, men hun fik mig til at mobbe en pige ud af klassen. Jeg har det stadig så dårligt over det, også selvom jeg har et fantastisk forhold til hende idag. I 6. klasse kom der nye elever ind i klassen. Det synes jeg var dejligt nok. Og også i 6. klasse begyndte jeg at tale lidt med mine forældre om at flytte skole. Jeg begyndte at få det dårligt i den klasse. Min mor valgte og sige at hun synes jeg skulle vente med at flytte skole til jeg var blevet konfirmeret. Det gjorde jeg så, men 2 uger før sommerferien til 8. klasse flyttede jeg så til Sølystskolen i Egå. Og det var nok en af de bedste ting jeg nogensinde har gjort. Nu går jeg så i 9. klasse, jeg går i en fantastisk klasse, jeg har gode venner, men jeg har det stadig dårligt. Jeg er blevet viklet ind i ting med mine forældre, som jeg ikke burde. Mange af de ting der er sket med mine forældre og min fars kæreste efter at min mor og far er blevet skilt, er ikke særligt rart. I pigegruppen henne i skolen har jeg altid følt mig sat i bås. Jeg har følt mig som "hende der den sære". Følt mig lidt udelukket i gruppen. Jeg har røget, og meget af mit liv har jeg brugt på de forkerte venner.. Og jeg er på ingen måde særlig stolt af det. Jeg har ar på min arm og mit ben, efter cutting fordi jeg har haft det så dårligt. Jeg har været i mange deprimerede perioder i mit liv, pga. mange af de valg jeg har taget. Og jeg er ikke særlig stolt af de ar. Men det er der nok ikke nogen der har cuttet der er. Men jeg er begyndt at hvile mere i mig selv, gøre lidt mere hvad jeg har lyst til, gå i det tøj jeg har lyst til, høre det musik jeg har lyst til og give lidt mere slip. Og jeg er begyndt at få det godt. Jeg har min egen stil, og jeg har det faktisk ekstremt godt for tiden.
Hvis i har noget i vil spørge mig om, omkring mit liv, så spørg endelig. Men selvfølgelig; der er grænser.
Off&out.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar